Ifølge § 311 b Bürgerliches Gesetzbuch (BGB) (civile proceslovgivning) skal købekontrakter på byggegrunde og ejerlejligheder notariel dokumenteres. Notaren skal oplæse og evt. erklære hele købekontrakten for deltager.
At både sælger og køber skal være til stede er kun nødvendigt ved den såkaldte tilskødning, d.v.s. når deltagerne enedes om at overdrage ejendommen. Dette kan i praksis føre til at tilbud og overdragelse bliver dokumenteret uafhængig af hinanden. Dette sker især, når sælgeren og køberen bor langt fra hinanden. Til dels bliver den deltager, som ikke bor i nærheden, repræsenteret af en tredje person. Repræsentationen sker enten på grund af en fuldmagt eller uden fuldmagt. Hvis der ikke er en fuldmagt giver den repræsenterede sit tilsagn senere.
Dog er formen af købekontrakten ikke nødvendigt for fuldmagten eller senere tilsagn. Men fordi indførelsen i tingbogen (f.eks. ved ejerskifte) kun kan ske på grund af et officielt dokument ifølge § 29 i tingbogsforordningen, skal den senere tilladelse officielt bekræftes, d.v.s. at underskriften fra den der erklærer, skal bekræftes at notaren – her kan det også godt være en dansk notar, dog skal bekræftelsespåtegningen svare til de tyske regler – eller en konsulatsmedarbejder i en tysk repræsentation.
Ved en fuldmagt er det ikke nok kun at bekræfte underskriften, men her er en notariel dokumentation nødvendig, hvis fuldmagtgiveren herigennem bliver retslig og bindende forpligtet til salg eller køb af ejendom. Denne strengere form for en fuldmagt er begrundet af at fuldmagtsgiveren er blevet advaret af notaren og af denne har fået forklaret rækkevidden af hans erklæring, fordi han senere hen ikke mere kan trække den tilbage. Ved den senere tilladelse er det anderledes. Her har den repræsenterede retshandlen for øjet og kan så overveje om han giver sin tilladelse eller ej.
Da en dansk notar, ligeså en tysk konsulatsansatte i Danmark, kun kan bekræfte underskriften og ikke gennemføre de notarielle forhandlinger, kan en bindende fuldmagt til køb af ejendomme kun gennemføres hos en tysk notar, d.v.s. at for den danske deltager, der ikke kan eller vil rejser til dokumentationen, kan den senere tilladelse kun komme i betragtning. Dog skal der lægges vægt på at købekontrakten inden da bliver oversat, således at den danske køber er bekendt med alle detaljerne, som han skal give sit tilsagn til.
Denne forordning skal forhindre den planmæssige systematiske ulovlige gennemførelse af dokumentationsforløbet ved deltagelse af repræsentanter uden fuldmagt eller enhver anden som befuldmægtiget. En gennemførelse, der regelmæssigt har det formål, at holde forbrugeren væk fra de udførlige rådgivninger og belæringer igennem notaren og som typisk forekommer i byggeherrekontrakterne.
Forbrugeren skal derfor som grundsats altid fremmøde ved den notarielle dokumentering af forbrugerkontrakter. Lader han sig repræsentere – med fuldmagt eller uden fuldmagt – skal dette ske igennem en fortrolig person. Derved skal det være en der repræsenterer forbrugerens interesser og ikke en person, der har tilknytning til firmaet.
Reglerne i § 17 stykke 2 a BeurkG vedr. forbrugerkontrakter retter sig i første linie til notaren. Overtrædelser bevirker ikke, at kontrakten er uvirksom, den udløser dog notarens hæftelse. Kan den forbruger, som ikke er repræsenteret af en fortrolig person, bevise, at hvis han var blevet belært om det ene eller andet punkt, som var af betydning for købet, ikke havde afsluttet kontrakten, kan han gøre en skadeserstatning gældende overfor notaren, denne er forsikret, på den skade der er opstået herigennem.