Lejeloven er reglementeret i den Bürgerliches Gesetzbuch (BGB §§ 535 - 580 a) (den civile lovgivning) og gælder egentlig for alle sager - om bevægelige eller ikke bevægelige - også for skibe og dyr. Dog indtager reglerne for udleje af beboelse det største område (§§ 549 -
577 a), mens udlejningsforhold på grundstykker, forretningslokaler og andre ting kun reglementers ude i periferien (§§ 578 - 580 a). Reglerne for lejlighedsleje er egentlig tvang, d.v.s. den kan ikke forandres kontraktmæssigt, mens man vedr. forretningslokaler i enkeltkontrakter kan tage afstand fra de lovformelige regler. Lejekontrakter for beboelse bliver alle uden undtagelse, for forretningslokaler for det meste indgået med formularkontrakter. Her er der mange forskellige formularer i omløb, dog indeholder de næsten alle det samme:

- Parterne
Beboelse kan kun benyttes af naturlige personer til at bo i. Juridiske personer
(ApS, A/S) kan ikke ”bo”. Reglerne vedr. beskyttelse af beboelse (f. eks. beskyttelse mod opsigelse) kan ikke anvendes på disse lejer.

- Lejeobjekt
f. eks.: en treværelseslejlighed, 100 m², 1. sal til venstre, udlejes sammen med 1 parkeringsplads i gården.

- Leje
For det meste bliver lejen opdelt i en nettoleje plus forudbetaling for driftsomkostninger. Vedr. driftsomkostningerne skal disse afregnes en gang om året.

- Reguleret leje
Allerede i lejekontrakten bliver de fremtidige lejeforhøjelser fastlagt. Der skal mindst være 1 år imellem hver forhøjelse. Forhøjelsesbeløbene skal nøjagtigt fastsættes. Det er ikke tilladt at angive dem i procent.

- Løbetid
Tidsbegrænset lejekontrakt:
Kun lejeforhold, der er indgået efter de meget snævre forudsætninger for en ægte tidsbegrænset lejekontrakt ifølge § 575 BGB, fører til en ophævelse af lejeforholdet efter af udlejningstidsrummet er udløbet. Dette er især tilfældet, hvis udlejeren vil benytte rummene til sig selv, hans familiemedlemmer eller andre, som tilhører til hans husholdning. Ønsket om at benytte lejligheden som bolig nr. to eller til ferieophold er ikke en ægte grund til at tidsbegrænse udlejningen.

Vil man derimod fastholde en lejer for en bestemt tid, kan lejerens opsigelsesrettighed udelukkes, dog ikke længer end 4 år og kun i forbindelse med afslutningen af en reguleret lejekontrakt (§ 557 a stk. 3 BGB).

En lejer kan ellers opsige en lejekontrakt med en tre måneders opsigelsesfrist. Udlejeren har samme frist, denne forlænger sig dog efter 5 års udlejning med 3 måneder og efter 8 års udlejning endnu engang med 3 måneder. En ordentlig opsigelse skal dog bero på en berettiget interesse fra udlejerens side (§ 573 BGB). En berettiget interesse foreligger, når

- lejeren har forsømt sine forpligtigelser
- udlejeren selv vil benytte lejligheden
- den opsiges, fordi udlejeren har egen interesse for at realisere modernisering eller sanering. En opsigelse for at kunne forhøje lejen er udelukket. Lejren kan ifølge § 574 BGB modsige opsigelsen og forlange at lejeforholdet forbliver bestående, hvis opsigelsen forårsager en særlig stor belastning for ham eller hans familie.

Resultatet er, hvis lejeren ikke har gjort noget forkert, kan udlejeren kun opsige lejeforholdet, hvis der virkelig er opstået en grund til selv at benytte lejligheden. Udlejeren kan også opsige lejekontrakten uden at overholde en frist, hvis lejeren er i restance med to måneders leje.

Opsigelsesforordningen kan ikke omgås ved at udleje en møbleret lejlighed. Dette ville kun være tilfældet, hvis lejligheden er en del af den lejlighed som udlejeren beboer (§ 549 stk. 2 nr. 2 BGB).
Således skal udlejer og lejer bo i den samme lejlighed.

- Depositum
Udlejeren kan forlange et depositum på højeste tre nettomånedslejer; der kan også stilles en garanti. Når det drejer sig om penge skal de anlægges specielt med renter (§ 551 BGB).

- Skønhedsreparationer
Udlejeren skal inden for rammerne af brugelighedsforpligtigelsen stille lejeren en lejlighed uden mangler til rådighed. Det er dog tilladt kontraktmæssigt at overdrage de så kaldte skønhedsreparationer til lejeren. Skønhedsreparationer er den malermæssige istandsættelse af lejligheden, altså at tapetsere, male vægge og loft, radiatorer, rør, døre og vinduer (indvendig) og evt. gulvet. Udskiftning af gulvtæpper/parketgulv tilhører ikke til skønhedsreparationer. Skønhedsreparationer skal som regel gennemføres, altså kun hvis det er nødvendigt, hvert tredje år i køkken og badeværelse, hvert femte år i stue og soveværelse, gang og toilet og hvert syvende år i alle andre rum.

- Reparationer
Reparationer hører ikke til under skønhedsreparationer. Dog kan de såkaldte små reparationer ifølge en klausul overdrages til lejeren hvis de enkeltvis ikke koster mere end 100,00 € og op til i alt 300,00 € pr. år.

<<Lejeret
<<Lejeret