
En dansk køber af en ejerlejlighed i Berlin, som ikke selv vil benytte lejligheden, står tit overfor følgende spørgsmål: ” Kan jeg udleje en lejlighed i Berlin og hvis ja, i hvilket omfang?” Svaret er: Ja. Uproblematisk er en permanent udlejning (deludlejning / udlejning for en bestemt tid). Uproblematisk er også en udlejning for en hvis tid til venner og bekendte og også til andre. Problematisk bliver det, hvis udlejningen sker forretningsmæssigt. Man kan gå ud fra at lejligheden bliver udlejet forretningsmæssigt, hvis udlejeren skaffer sig en forretningsmæssig indtægtskilde og at udlejningen kræver et forretningsmæssigt arbejde, som går ud over en ejers normale forvaltningsarbejde. Således har Kammergericht truffet en beslutning den 31.05.2007 24 W 276/ 06. Her havde en ejer tilbudt lejligheden samt andre objekter via Internettet til udlejning for enkelte dage eller uger og beskæftigede en ansat, der modtog gæsterne, udleverede nøglerne og rengjorde lejligheden efter afrejsen. Denne udlejning af lejligheden er ikke en benyttelse til det formål at bo i den, men derimod en benyttelse til et andet formål (indkvartering), og denne forretningsmæssige brug er kun tilladt i en delejendom (ikke i rum, der har det formål, at man skal bo i dem).